Dato: Søndag 07.12.2025, kl. 13-16.00
Mødested: Shelterpladsen ved Hald Sø, Viborg - der er ikke parkering direkte ved shelterpladsen
Tilmeldingsfrist: Mandag 01.12.2025, kl. 17.00 - du skal tilmelde alle, der deltager sammen med dig.
Vi inviterer dig og dine nære til en særlig eftermiddag i naturens favn, hvor vi sammen skal opleve og have glæde af en fælles stund med ro, refleksion og nærvær.
Eftermiddagen afholdes i samarbejde med narrativ terapeut og naturvejleder Poul Seidler, der har stor erfaring med natursocialt arbejde - en tilgang, hvor naturen bliver en aktiv medspiller og støtte i menneskers liv.
Gennem sanselige oplevelser, fortællinger og fælles vandring hjælper han os med at finde fodfæste, styrke relationer og skabe nye perspektiver på det, vi står i som pårørende.
En guidet naturvandring med:
Plads til stilhed, samtale og opleve naturen
Små øvelser og refleksioner, der inviterer til ro og forankring
Fællesskab omkring bålet med varme æbleskiver og lidt let at drikke
Tag tøj på efter vejret – vi er ude hele tiden.
Arrangementet er gratis og åbent for pårørende og deres nære. Du behøver ikke have erfaring med naturaktiviteter – bare lyst til at være med.
Vi glæder os til at dele en meningsfuld og nærværende stund med jer i naturen.
Se kort over området og mere om shelterpladsen her: https://udinaturen.dk/facilitet/shelter-p%C3%A5-primitiv-overnatningsplads/?id=C918EC00-52B4-462B-868C-0296A1836B9D