Er du pårørende til mennesker i psykisk lidelse, og mangler du et sted at gå hen og få talt om alt det svære, der fylder i hverdagen? Har du brug for at møde andre, der forstår, hvad det kræver? Du har måske også en hel del erfaringer, du kan give videre til andre, som står i en situation, du tidligere har stået i.  

Bedre Psykiatri Viborg er en helt nystartet lokalafdeling i Bedre Psykiatri, og vi har besluttet at starte en pårørendecafé, som vil være åben 1. mandag i måneden (juli og august er der dog lukket). 

Vores første caféaften vil være mandag den 6. maj 2024, kl. 19-20.30 i De Frivilliges hus - Stationen, Lille Sankt Hans Gade 7, i lokale 3 på 1. sal.

Du må meget gerne tilmelde dig, så vi ved cirka, hvor vi bliver, men du behøver ikke. Du kan bare komme på dagen, hvis du vil være med og møde andre pårørende i en fuld fortrolig, støttende og forstående atmosfære. 

Der vil være kaffe og te på kanden.